Corona-rengøring – guide
Corona-rengøring – guide
Corona-rengøring i hjemmet
Udbruddet af COVID-19 gør, at vi skal være ekstra opmærksomme og tænke lidt mere over hygiejne, og hvordan vi gør rent i vores hjem. Med denne guide til Corona-rengøring, vil vi give dig tips til, hvordan du kan undgå smittespredning.
Corona-rengøring i hjem med personer, der er i risikogruppen
For at mindske risikoen for corona-smitte i dit eget hjem, er der flere ting, du kan gøre. Vi anbefaler først og fremmest, at du følger Statens Serums Instituts anbefalinger for god hygiejne.
Hvis der er personer i husstanden med svækket immunforsvar, bør du følge følgende anvisninger for ikke at få corona-virussen ind i din husstand:
Rengøringen skal intensiveres med daglig rengøring af alle overflader samt toilet/bad og køkken med traditionelle rengøringsmidler. Efter den traditionelle rengøring skal du desinficere alle overflader og være ekstra opmærksom på de overflader, der er mest berøring med. Husk: rengøring før desinfektion, ellers får corona-rengøringen ikke den ønskede effekt.
Hvis du har haft gæster, kan du eventuelt udføre corona-rengøring med traditionel rengøring og efterfølgende spritte dørhåndtag, og andre overflader, gæsterne har været i berøring med, af.
For ikke udsatte familier anbefaler vi, at du gør ekstra rent de steder, der er mest udsat for berøring . Altså de kontaktpunkter i hjemmet, der anvendes oftest. Det kan være telefoner, pc’ere og tablets, stikkontakter køleskabe, komfurer og dørhåndtag. Gulv og overflader, der ikke benyttes ofte, kræver ikke ekstra rengøring.
Efter endt corona-rengøring anbefaler sundhedsmyndighederne, at rengøringsklude vaskes ved minimum 80 grader efter brug.
Rengøringsmidler til bekæmelse af corona
I forbindelse med corona-rengøring i hjemmet, kan der anvendes almindelige rengøringsmidler før desinfektion. Vi anbefaler dog at anvende allergi- og miljøvenlige rengøringsmidler.
Den efterfølgende desinfektion kan foretages med husholdningsprodukter ved at blande 1 del klor med 19 dele vand. Det har en indvirkningstid på mellem 1 og 5 minutter. Her skal du dog være opmærksom på, at husholdningssprit og håndsprit ikke kan anvendes, og at klorhexidin kun har begrænset effekt. Derudover må klorbaserede rengøringsmidler ikke anvendes med sure rengøringsmidler.
Hjælp til Corona-rengøring
Vi håber, at denne guide har været til hjælp. Hvis du har behov for hjælp til Corona-rengøring, er du velkommen til at kontakte os. Alle vores medarbejdere er grundigt oplært i kvalitetsstandarderne Dansk Standard Insta 800, Dansk Hygiejnestandard DS 2451-10 og de nationale infektionshygiejneregler.